Bent Winther er ikke i tvivl: Pandoras æske er åbnet i dansk politik – og det får store konsekvenser

Hvilken af årets politiske beslutninger tror du kommer til at få størst betydning eller de største konsekvenser i fremtiden? »Trepartsaftalen, der løfter lønnen for udvalgte grupper af offentligt ansatte, vil have de største konsekvenser. Selvom alle forsikrer om, at det kun sker denne ene gang, så er Pandoras æske åbnet. Løn, rekruttering, overarbejdsbetaling og arbejdsmiljø i det offentlige er nu blevet et politisk spørgsmål. Fagforbund vil orientere sig mod Christiansborg for at få nogle af deres krav igennem, og politiske partier vil kunne vinde på at give løfter til udvalgte grupper. Næste gang er det måske de ansatte i Forsvaret eller politiet, skolelærerne eller socialrådgiverne.« I sensommeren talte mange iagttagere om, at regeringen havde planer om at genstarte regeringsprojektet. Synes du, det er lykkedes – og hvordan vurderer du regeringens muligheder for at genvinde magten ved næste valg? »Genstarten gik helt i vasken. De politiske udspil var ikke store nok, og de tre partilederes tur rundt i landet med Anders Breinholt var i virkeligheden i strid med, hvad regeringen kom til verden på – en hårdtarbejdende midterregering, som kunne gennemføre store og upopulære reformer. De tre partier kan ikke genvinde flertallet efter næste valg. Det løb tror jeg er kørt. Dertil er de for langt bagud i målingerne. Men den (regeringen, red.) kan godt samlet set – og partierne enkeltvis – løfte populariteten. Det kræver, at den lykkes med at spille ud med reformer, som vælgerne kan forstå og opfatter som positive – et nyt sundhedssystem, frisættelse af det offentlige og nedlæggelse af jobcentre.« Et kæmpe potentiale Hvilken politisk dagsorden tror du, regeringen har de bedste chancer for at slå sig op på – og blive belønnet for – i det kommende halvår? »Der er et kæmpe potentiale i dagsordenen om frisættelse, men det kræver et kæmpe mod, fordi man skal gå imod et hav af særinteresser for at insistere på at uddelegere ansvaret til den enkelte medarbejder, institution eller kommune. Til gengæld vil de fleste kunne se fornuften i at beskære det vildtvoksende offentlige bureaukrati. Det kræver is i maven og en just do it-attitude ud over det sædvanlige.« Både Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering og Lars Løkke Rasmussens rene Venstre-regering gik tilbage i målingerne i det første år efter regeringsdannelsen. Men SVM-regeringens tilbagegang har ifølge statskundskabslektor Frederik Hjorth været endnu større. Er det kommet bag på dig? »Ja, det er kommet bag på mig, fordi målinger før valget viste stor opbakning til en midterregering, og både Socialdemokratiet og Moderaterne fik ekstraordinært gode valg på at ville danne regering på midten. Mange købte øjensynligt Lars Løkke Rasmussens og senere Mette Frederiksens analyse om de dysfunktionelle regeringer siden 2011, og at der var brug for at prøve noget nyt og sætte yderfløjene ud af spillet. Men da det så blev til virkelighed, flygtede vælgerne.« Fortællingen, der brast Hvorfor tror du, at så mange danskere på den ene side tilkendegav, at de godt kunne tænke sig en regering over midten, men ikke bakker op, nu hvor den rent faktisk findes? »Afskaffelsen af store bededag gav et stort knæk i tilliden, det samme gjorde Jakob Ellemann-Jensens brudte løfte om aldrig at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Og så er der sket en betydelig vandring af vælgere, der vil trække SVM længere til venstre og derfor flytter deres stemme fra S til SF – og tilsvarende for vælgere, der vil trække mere i en blå retning ved at flytte fra Venstre og til dels Moderaterne til Liberal Alliance. Og så brast SVM-regeringens krisefortælling sammen, og den har haft svært ved at finde en ny.« Troels Lund Poulsen blev i november valgt til Venstres nye formand efter Jakob Ellemann-Jensen. Hvordan ser du på hans muligheder for at bringe fremgang til Venstre? »Han kan givetvis bringe en vis fremgang og måske endda få Venstre op i nærheden af valgresultatet sidste år. Han udstråler erfaring, og at der er styr på tingene. Men Venstres problemer er mere strukturelle, partiets succes er knyttet til regeringens, og hvis ikke vælgerne kan se tydelige aftryk fra Venstre, bliver det svært at løfte målingerne. Og så mangler Venstre at finde en vej ind i de større byer.« Tre spådomme Er Mette Frederiksen formand for Socialdemokratiet og statsministerkandidat ved næste valg? »Ja, det tror jeg, at hun er. Hun har en god chance for at få en tredje periode som statsminister, enten i spidsen for en regering, der hviler på rød blok, eller for en ny midterregering i en ny konstellation. Lige nu er hun det eneste bud på en statsminister efter et valg. Sker det, vil hun være genvalgt to gange og gå over i historien som en af de store statsministre på linje med Nyrup, Fogh og Schlüter. Smider hun tøjlerne inden næste valg for måske en middelmådig international toppost, vil det kaste Socialdemokratiet ud i en intern magtkamp om både lederskab og politisk kurs. Det vil slide hårdt på partiet og Mette Frederiksens eftermæle.« Lander der en aftale om en CO2-afgift på landbrugsproduktion i 2024? »Ja.« Regeringen skal næste år udpege en ny dansk EU-kommissær. Hvem tror du er det bedste bud? »Lige nu er det bedste bud Dan Jørgensen (udviklingsminister og minister for international klimapolitik (S), red.), men et halvt år er lang tid i politik. Og hvis Mette Frederiksen finder, at hun kan løse andre problemer med en udnævnelse af EU-kommissær, enten internt i regeringen eller i Socialdemokratiet, så gør hun det. Der tegner sig en større kabale, som skal gå op i forsommeren, når regeringstoppen skal sætte det ministerhold, der skal sidde frem til næste valg.« https://www.berlingske.dk/politik/bent-winther-er-ikke-i-tvivl-pandoras-aeske-er-aabnet-i-dansk-politik-og